De mente at de havde set den mirakuløse kraft udført af apostlene, med deres egne øjne; at de havde set en krøbling, som aldrig før havde brugt sine ben, sprang rundt og glædede sig fuldkommen rask og med kræfter, ved de forunderlige kræfter disse fremmede besad. Men efter megen overtalelse fra Paulus’ side, og forklaring om apostlenes sande mission, blev folk modvilligt ført til at opgive deres hensigt. De var alligevel ikke tilfredse, og førte offerdyrerne bort i stor skuffelse, da deres traditioner hvor guddommelige væsener besøger jorden, ikke kunne bestyrkes, ved dette eksempel på deres glæde, ved at give dem særlige gaver, som ville ophøje dem og deres religion efter verdens agtelse.