Lystras folk fór på apostlene med stor hæftighed og raseri. De slyngede voldsomt med stene; og Paulus følte forslået mishandlet og forsulten at enden var kommet. Stefanus martyrium kom livagtigt frem for ham, og den grusomme del han gjorde ved den anledning. Han faldt tilsyneladende død til jorden, og den rasende hob slæbte hans ufølsomme krop igennem byens gader, og kastede den under murerne. Apostlene nævner denne begivenhed i en opremsning af hans lidelser for sandhedens skyld: "Tre gange er jeg blevet pisket, én gang stenet, tre gange har jeg lidt skibbrud, et døgn har jeg tilbragt på dybet; ofte på rejser, i farer på floder, i farer blandt røvere, i farer fra landsmænd, i farer fra hedninger, i farer i by, i farer i ørken, i farer på havet, i farer blandt falske brødre."