Hele kristendommen blev ikke kaldet til at stemme om spørgsmålet. Apostlene og de ældste – indflydelsesrige mænd og med dømmekraft – udformede og udstædte dekretet, som derved blev antaget af de kristne menigheder i almindelighed. Alle var dog ikke tilfredse med denne beslutning; der var en fraktion af falske brødre, som påtog at gå i gang med dette på deres eget ansvar. De hengav sig i knurren og smålig kritik, lagde nye planer, og forsøgte at nedrive de erfarne mænds arbejde, som Gud havde forordnet til at undervise i Kristi lære. Fra begyndelsen af har menigheden måtte imædekomme sådanne forhindringer, og vil altid få dem ved tidens afslutning.