Jerusalem var jødernes hovedsæde, og der kunne findes den største tilbageholdenhed og binde tro. Jødisk kristne som boede op til templet, havde naturligt ladet deres tanker vende tilbage til jødernes særlige privilegier som et folk. Idet de så kristendommen forlade jødedommens ceremonier og traditioner, og indså at den særlige hellighed der var i de jødiske skikke der var kommet ind, snart ville mistes af syne i den nye tro, blev mange vrede på Paulus, som en der i stort omgang havde skabt denne forandring. Endog ikke alle disciplene var helt forberedte til at villigt acceptere denne rådsbeslutning. Nogle var ivrige for ceremoniloven, og så med skinsyge på Paulus, fordi de mente at hans principper var løsslupne for overholdelsen af den jødiske lov.