Dette var et vigtigt spørgsmål, og noget der påvirkede menigheden i meget stor grad. Paulus og Barnabas imødekom det omgående, og modsatte sig at denne emne skulle introduceres for hedningene. Her mødte de modstand fra de troende jøder i Antiokia, som foretrak standpunktet fra dem fra Judæa. Dette førte til megen diskussion og manglende overensstemmelse i menigheden, indtil Antiokia-menigheden til sidst, i frygt for splittelse iblandt dem vil føre til endnu mere diskussion og tvivlsspørgsmål, besluttede at sende Paulus og Barnabas, sammen med de ansvarlige i Antiokia, til Jerusalem, og lægge sagen frem for apostlene og de ældste. De skulle møde de delegerede fra forskellige menigheder, og dem som var kommet for at deltage i de kommende årlige fester. Imidlertid skulle al strid ophøre, indtil en endelig beslutning var taget af de ansvarlige mænd i menigheden. Denne beslutning skulle accepteres af alle i de forskellige menigheder ud over landet.