Da han vågnede så han alle fængselsdøre åbne, og hans første tanke var at fangerne var flygtet. Han huskede tydelig den instruktion at fangerne natten før var blevet betroet i hans varetægt med, og han mærkede tydeligt at døden ville være straffen for hans tydelige upålidelighed. Han råbte i sin ånds bitterhed at det var bedre for ham at dø, ved sin egen hånd, end at underlægges en ubehagelig henrettelse. Han var ved at dræbe sig selv, da Paulus råbte med høj røst: "Gør ikke dig selv noget, vi er her alle."