Byfogederne bad dem indstændigt om at rejse, fordi de var bange for at deres indflydelse over folk, og Himlens kraft som havde lagt sig imellem for de uskyldige mænds skyld, som ulovligt var blevet pisket og fængslet. Efter de principper som Kristus havde givet, ville apostlene ikke gøre deres tilstedeværelse gældende når det ikke var ønsket. De efterkom byfogedernes anmodning, men forhastede ikke med at gå overilet. De gik glade fra fængslet til Lydias hus, hvor de mødte nyomvendte i Kristi tro, og fortalte om hele den forunderlige måde Gud havde behandlet dem på. De fortalte om deres oplevelse om natten, og samtalen med fangevogterne, og med fangerne.