De mindede ham om Sokrates, den store filosof, som blev dødsdømt fordi han fremholdte de fremmede guder. Paulus blev rådet til at ikke bringe sit liv i fare på samme måde. Men Apostlens prædiken fastholdt folks opmærksomhed; og hans uberørte visdom påbød deres respekt og beundring. Han blev ikke fortiet af filosoffernes videnskab eller ironi; og efter at have udvekslet mange ord med ham, og forvisset sig om at han absolut ville udrette sit ærinde iblandt dem, og fortælle sin beretning under alle omstændigheder, besluttede de at give ham en rimelig mulighed for at tale til folk. |