Folket blev forført af beundring for Paulus’ veltalenhed. Epikuræarne begyndte at ånde mere frit, og troede at han havde styrket deres position, at alt hade sin oprindelse i blind tilfældighed; og at visse herskende grundprincipper styrede universet. Men hans næste sætning bragte en sky over deres pander. Han forsvarede Guds skabende kraft, eksistensen af hans underkendende forsyn. Han erklærede den sande Gud over for dem, som er regeringens levende center.