Prokonsulen, som væmmes ved de anklagende jøders blinde tro og selvretfærdighed, nægtede at tage sig af anklagen. Da Paulus forberedte en forsvarstale, sagde Gallio at det ikke var nødvendigt. Da han vendte sig til de vrede anklagere, sagde han: »Hvis der forelå en retskrænkelse eller grov uorden, jøder! ville jeg selvfølgelig have taget imod jeres klage. Men gælder det stridsspørgsmål om lære og navne og om den lov, I har, så må det blive jeres egen sag; jeg vil ikke være dommer over den slags ting.«