Jeg kunde ikke lindre min Sorg ved Taarer. Om mit hjerte end var tungt af Sorg og bitter Skuffelse, kunde jeg dog ikke fælde en Taare. Jeg følte ofte, at det vilde skaffe mig Lindring, mon jeg kunde græde min Sorg bort. Gode Venners Medfølelse kunde stundom for en Tid bortdrive Mørket fra mit Sind og lette min tunge Byrde. Men Verdens Glæder syntes at være forfælgelige uden Værd for mig. Mine Legekammeraters Venskab var nu borte. Dog var de ikke ulige de fleste af den store Menneskemasse. Et smukt Ansigt og en smagfuld Klædning er tiltalende, men lad Uheld bringe en Forandring heri, og deres Venskab bliver kjøligt eller forsvinder. Min Frelser trøstede mig, da jeg vendte om til ham. Jeg søgte Herren i min Nød og fandt Husvalelse. Jeg følte mig overbeviste om, at Jesus elskede mig.