Jeg havde havt stor Lyst til at gaa i Skole og lære noget; men naar jeg nu overvejede min Stilling og tænkte paa, at jeg maatte forblive en Invalid, saalænge jeg levede, følte jeg mig utaalmodig over min Skjæbne og knurrede undertiden mod Gud, fordi jeg maatte lide saa meget. Min Moder kunde maaske havde undervist, beroligt og opmuntret mig, om jeg havde aabnet mit Hjerte for hende; men jeg skjulte mine urolige Følelser for min familie og Venner, da jeg frygtede for, at de ikke forstod mig. Den lykkelig Forvisning om min frelsers Kjærlighed, som jeg havde nydt, mens jeg var syg, var nu forsvunden. Men udsigt til at nyde denne Verdens Glæder var kun ringe, og Himlen synes at være tillukket for mig.