Da jeg fik min Bevidsthed igjen, syntes det for mig, som om jeg havde sovet. Jeg erindrede intet om mit Uheld og var uvidnede om Aarsagen til min Sygdom. Da jeg saa smaat begyndte at gjenvinde min Styrke, hørte jeg dem, som kom for at besøge mig, sige: "Hvor beklageligt!" "Jeg kunde ikke have gjenkendt hende," o.s.v. Jeg blev nysgjerrig og bad om et Spejl. Jeg blev forbauset ved at se den Forandring, der var foregaaet i mit Udseende. Mine Ansigtstræk synes at være helt forandrede. Aarsagen til denne Forandring var, at mit Næseben var brukket.