Nogle havde gået til yderligheder i anvendelsen af visse skriftsteder, idet de aldeles ophørte at arbejde og nægtede at ville stå i samfund med dem, som ikke kunde antage deres anskuelser angående denne sag og andre sager, som de troede hørte med til deres Kristenpligt. Herren åbenbarede disse vildfarelser for mig i et syn og sendte mig for at undervise sine vildfarende børn; men mange af dem forkastede mit budskab og beskyldte mig for, at jeg skikkede mig lige med verden. Desuden var der mange såkaldte Adventister, som beskyldte mig for at fare med sværmeri, og man opdigtede, at jeg var anføreren for det sværmeri, som jeg stedse søgte at modvirke. Visse personer havde fastsat Herrens komme tl forskellige bestemte tider, og de søgte at få brødrene til at vedkende sig disse anskkuelser. Men Herren viste mig, at disse tider vilde udløbe, thi den store trængsels tid måtte først komme, førend Kristus kunne åbenbares, og at enhver sådan fastsat tid, som udløb, ville svække Guds folks tro. Men da beskyldte man mig for at være den onde trener, som siger: "Min Herre tøver at komme."