Om et lidet kom en Engel og bød mig at stå op, og hvad jeg da fik se, er næsten ubeskriveligt. Foran vig stod der en skare af mennesker med ilde tilredt hår, iturevne klæder og ansigtsudtryk der bar præg af den yderste fortvivlelse og skræk. De kom hen til mig og gned sine klæder mod mine. Da jeg så på mine klæder, markede jeg, at der var blidpletter på dem. Atter faldt jeg afmagtig ned for min ledsagende Engels fødder. Jeg kunne ikke fremstamme en eneste undskyldning og ønskede mig bort fra dette hellige sted. Engelen løftede mig op og sagde:"Det fremviste er ikke tilfældet med dig nu; men det er blevet fremstillet for dig, for at du skal vide, hvordan det vil blive med dig, om du forsømmer at fortllle andre, hvad Herren har vist dig. Men hvis du bliver tro til Enden, skal du få lov til at skpise af livets træ og drikke af livets vand. Du skal udstå hårde lidelser, men Herrens nåde er dig nok." Jeg følte mig da villig til at gøre alt, hvad Herren måtte fordre af mig, så jeg kunne nyde hans velvilje og undgå hans mishag.