Da vi modtog lyset vedrørende det fjerde bud, var der omtrent fem og tyve Adnentister i Maine, som holdt Sabbaten; men deres undskyldninger med hensyn til andres troespunkter var så forskellige, og de levede så adspredte, at de øvede kun liden indflydelse. Der var omtrent det samme antal i andre dele af Now England. Det syntes at vare vor pligt ofte at besøge dem i deres hjem og styrke dem i Herren og hans sandhed, og eftersom de boede så adspredt, blev det nødvendigt for os at tilbringe en stor del af tiden på rejser. Af mangel på penge lejede vi de billigste køretøjer, tog anden klasses jerbanebefordring og mellemdæksplads på dampskibene. På grund af min svage helbred fandt jeg det mest behageligt at rejse med privat køretøj. Når vi rejste i anden klasses jernbanevogne, var vi i almindelighed omringede af tabaksrøg, der ofte forårsagede, at jeg besvimede. På mellimdækket i dmapskibene var vi heller ikke fri for tobaksrøg, og desforuden måtte vi bestandig lytte til skibsfolkenes og den lavere klasses idelige svargen og letfærdige tale. Vi lagde os til at sove om natten på det hårde gulv, på tasker eller kornsække, med vore madsække til hovedpuder, og tildækkede os med overfrakker og stovler. Når vi led af vinterens kulde, gik vi frem og tilbage på dækket for at holde os varme. Når vi led af varmen om sommeren, gik vi op på det øverste dæk for at nyde den kolde natteluft. Dette var trættende for mig, især når jeg rejste med et lidet barn på armen. Den slags levemåde var langt fra at være efter vort ønske. Gud kaldte os i vor fattigdom og ledede os igennem lidelser for at give os en erfaring, der sidenhen skulle tjene os til gavn og være til eksempel for andre,som senere skulle forene sig med os i vor virksomhed.