Gud viste mig, at det var hans hensigt at gengive min mand hans helbred gradvis; at vi måtte øve stærk tro, da Satan ville modstå enhver af vore bestræbelser; og at vi ikke måtte se på ydre omstændigheder, men blot tro. Tre gange om dagen forenede vi os i inderlig bøn til Gud om, at han ville skænke ham helbredet igen. Ofte hændte det, at en af os faldt afmægtig til gulvet, overvæddet af Guds kraft. Herren hørte nådig vore bønner, og min mand begyndte at genvinde sit helbred. I mange måneder tyede vi således til Gud i bøn tre gange om dagen for at få styrke til at udrette hans vilje. Disse bønnestunder var meget kostelig. Vi kom nærmere Gud og nød hans salige samfund. Jeg kan ikke bedre skildre mine følelser på den tid end ved at give et udtog af et brev, som jeg dengang skrev til søster Howland: