"Jeg føler mig taknemmelig over, at jeg nu kan have mine børn hos mig, at de kan være under min egen varetægt, og jeg bedre kan opdrage dem till at vandre på den rette vej. I flere uger har jeg følt en hunger og tørst efter frelse og har nydt næsten uafbrudt samfund med Gud. Hvorfor holder vi os borte fra kilden, når vi kan komme og drikke? Hvorfor skal vi dø af huntger, når der er et forrådshus fuldt af brød? Det er frit for enhver. O min sjæl, nyd det, og drik daglig af det himmelske væld. Jeg vil ikke tie. Herrens pris er i mit hjerte og på mine læber. Vi kan fryde os i vor frelsers fuldkomme kærlighed. Vi kan nyde af hans herlighed. Min sjæl kan bevidne det. Dette dyrebare lys har fjernet mørket fra mit sind, og aldrig vil jeg glemme det. Herre, hjælp mig altid at bevare det levende i min erindring! Vågn op, min sjæl, og tilbed din forløser for hans underfulde kærligheds skyld!"