Her begyndte min mand attet at virke som før sin sygdom, skønt han i førstningen var meget svag. Han talede fra 30 til 40 minutter om formiddagen på Sabbbaten og Søndagen; jeg benyttede derefter det øvrige af tiden samt talede omtrent en og en halv time om eftermiddagen på de to nævnte dage. Tilhørerne var meget opmærksomme. Jeg så, at min mand blev stærkere, hans stemme blev klarere og hans emner mere tydelig udviklede. Jeg kan ikke beskrive den taknemmelighed, der fyldte mit hjerte, da han en dag talte en hel time med samme kraft som før sin sygdom. Jeg stod op i forsamlingen og forsøgte i henved en halv time med gråd at udtrykke mine følelser. Forsamlingen blev dybt bevæget. Jeg følte mig forvisset om, at de var bedre dage ivente for os.