Efter at jeg var bleven fuldt overbevist om, at min ægtefælle ikke ville genvinde sit helbred, sålænge han forholdt sig stille i hjemmet, og at det var på høj tid, at jeg drog ud og frembar mit vidnesbyrd for folket, besluttede jeg tilligemed min mand at rejse til det norlige Michigan. Eftersom han endnu var meget svag, og vinteren var kold, krævede det ikke lidet mod og tuo til gud at fatte denne beslutning. Der var meget at vove; men jeg vidste, at jeg havde en gerning at udføre, og det syntes formig, at Satan var bestemt på at hindre mig deri. Jeg havde ventet længe, at omstændighederne skulle forandre sig, og frygtede for, at dyrekøbte sjæle skulle blive fortabte på grund af denne forhaling. At blive borte fra offentlig virksomhed længere syntes for mig at være værre end døden møde os. Vi forlod derfor Battle Creek den 19de December 1866 for at rejse til Wright, Mishigan. Min mand udholdt denne rejse på 90 mil langt bedre, end jeg havde ventet; og han syntes at befinde sig fuldt så vel, da vi nåede vort bestemmelsessted, som da vi forlod Battle Creek.