Disse var sorgens dage for os. Jeg betragtede mine tri små drenge, som jeg frygtede for snart ville blive faderløse, og disse tanker opsteg hos mig: "Min ægtefælle dør af overanstrengelse i sine bestræbelser for at fremme sandhedens sag, og hvem påskønner, hvad han har lidt, hvilke byrder han i flere år har båret, de bekymringer, der har trykket ham, ødelagt hans helbred og vil føre ham ned i en utidig grav og efterlade hans familie i armod?" Dette spørgsmål fremstillede sig ofte for mig: "Er Gud ligegyldig overfor alle disse ting? Lægger han ikke mærke til dem?" Jeg trøstede mig ved tanken om, at der er en, som dømmer retfærdigt, og at enhver opofrelse, enhver selvfornægtelse, al den ængstelse, vi har udholdt for hans skyld, er opskrevet i Himlen og vil bringe sin løn. Herrens dag vil åbenbare mange ting, som nu er skjulte.