"Det har været sårende at erfare, at man har mistydet mine bevæggrunde og mine bedste bestræbelser for at hjælpe, opmuntre og styrke brødrene. Min jeg burde have erindret Jesus og hans skuffelser. Det bedrøvede ham, at de, han kom for at gavne, ikke satte pris på ham. Jeg burde have tænkt mere på Guds nåde og barmhjertighed, jeg burde have priset ham mere og klaget mindre over mine brødres utaknemmelighed. Dersom jeg altid havde overladt alle mine besværligheder til Herren og tænkt mindre på, hvad andre sagde og gjorde mod mig, ville jeg have erfaret større fred og glæde. Jeg vil nu først vogte mig, at jeg ikke støder nogen hverken i ord eller handling, og dernæst søge at hjælpe mine brødre til at vandre på den rette vej. Jeg skal ikke klage over det onde, som måtte udøves mod mig. Jeg har fordret større fuldkommenhed hos dem, end jeg burde. Jeg elsker Herren og hans gerning, og jeg elsker også mine brødre."