Mine legemskræfter var næsten udtømte, men Gud gav mig nåde til at holde ud også i dette mit store tab. Da jeg så min mand drage sit sidste suk, følte jeg, at Jesus var mig dyrebarere, end han nogen tid før havde været. Dengang jeg stod hos min førstefødte og lukkede han øjne i døden, kunne jeg sige: "Herren gav, Herren tog; Herrens navn være lovet." Jeg følte, at Jesus var min trøstermand. Og dengang mit yngste barn blev revet fra mig, og jeg ikke kunne se dets lille hoved længere på puden ved min side, da kunne jeg sige: "Herren gav, Herren tog; Herrens navn være lovet." Og nu, da den, på hvis inderlige hengivenhed og store kærlighed jeg hafde stolede, med hvem jeg har virket sammen i 36 år, blev tagen bort, kunne jeg lægge min hånd over hans øjne og sige: Jeg overlader min skat til dig, Herre, indtel opstandelsens morgen.