Jeg føler mit tab dybt, men tør ikke helt hengive mig til unyttig sorg. De døde kan ikke derved bringes tilbage. Og heller ikke ønsker jeg, om det var muligt, at kalde han tilbage fra hans rolige slummer til en genoptagelse af livets kamp. Han har lagt sig til at sove lig en udtrættet krigsmand. Med glade følelser vil jeg beskue hans hvilested. Den bedste måde, hvorpå jeg og mine børn kan hædre hans minde, er at tage fat på værket der hvor han nedlagde det, og i Jesu kraft fuldføre det. Vi er taknemmelige for de år, Herren skænkede ham til at virke i. Og for hans og Kristi skyld vil vi af hans bortgang drage en lærdom, som vi aldrig skal glemme. Af denne tilskikkelse vil vi lære at være mere ømme og venlige, mere overbærende, tålmodige og betænksomme mod de levende.