Da vi kom hjem, klagede min mand over et let ildebefindende; men han begyndte dog at arbejde som sædvanlig. Hver morgen gik vi til en Lund ikke langt fra vort hus og forenede os i bøn. Vi ønskede at blive klar over vor pligt. Vi modtog idelig breve fra forskellige steder med opfordring om at komme til lejermøderne. Uagtet vi havde bestemt os til at anvende vor tid til skrivning, var det dog vanskeligt at nægte at samles med vore Søskende ved disse vigtige sammenkomster. Vi bønfaldt Herren alvorligt om visdom til at vide, hvad der ville være bedst for os at gøre.