Herren har vist mig, at samtidig som gudfrygtige forældre søger at holde sine børn borte fra det, som er ondt, burde de også nøje ujfinde, hvad deres anlæg og sindelag er, og søge at rette sig derefter. Nogle forældre sørger omhyggeligt for sine børns timelige velfærd, de plejer dem kærligt i sygdom, og de mener, at de da har gjort sin pligt. heri tager de fejl. De har blot begyndt på arbejdet. De burde have omsorg for sine børns åndelige velfærd. Der kræves forstand og erfaring til altid at anvende de rette midler til at læge et såret sind. Børn har prøver, der er ligeså hårde at udstå og ligeså bitre som de prøver, ældre personer må gennemgå. Forældrene har ikke altid de samme følelser. De er ofte urolige tilsinds. Satan frister dem, og de kalder i fristelsen. De bliver vrantne, taler på en måde, som opirrer børnene, og er undertiden ærgelige og strenge i sine fordringer. Børnene påvirkes da af de samme følelser, og forældrene formår ikke at hjælpe dem, da de jo selv føler sig ærgerlige og er ilde tilmode. Forældrene lægger skylden på de stakkels børn og mener, at de er uregerlige og de værste børn i verden medens de dog selv er skyld i forstyrrelsen.