Forældrene undskylder sig undertiden med, at de ikke befinder sig vel. De er nervøse og mener, de ikke kan være tålmodige og besindige eller tale venligt. Heri bedrager de sig selv og behager Satan. Han glæder sig over, at de ikke agter Guds nåde tilstrækkelig til at overvinde naturens svagheder. De kunne og burde beherske sig til enhver tid. Gud fordrer det af dem. De burde forstå, at når de giver efter for sin utålmodighed og ærgelse, da må andre lide derunder. Deres pårørende påvirkes af deres slette humør, og om desse også derved kommer i i en ligeså dårlig. sindstæmning, forværres ondet, og alting går frokert.