De børn, som får en streng opdragelse, føler sig undertiden utilfredse. De bliver utålmodige, vil have sin egen vilje og gå og komme efter eget lykke. Når de bliver fra ti til atten år gamle, tænker de, det ikke vil skade dem at gå til fæster og andre forlystelser med sine unge kammerater. Men de erfarne forældre burde dog indse faren. De kender børnenes særegne sindelag og ved, hvorledes de vil blive påvirkede, og med deres evige frelser for øje bør de holde dem borte fra tillokkende forlystelser. Hvilken byrde løftes ikke af de omsorgsfulde forældres hjerter, når børnene selv bestemmer sig til at forsage verdens forlystelser og blive Kristi Disciple! Men selv da må forældrene ikke være mindre årvågne. De må ikke overlade børnene til altid at vælge for sig selv. De må ikke overlade børnene til altid at vælge for sig selv. De har netop kampen mod synd, stolthed, lidenskab, arv, had og alle det kødelige sind onder. Og forældrene bør våge over dem, vejlede dem i vanskelig spørgsmål og fremholde for dem, at hvis de ikke villig vil adlyde sine forældre, kan de vanskeligt adlyde Gud, og det er da umuligt for den at være Kristne.