Der findes så lidt sand Gudsfrygt blandt den store mængde som bekender sig til at være Kristne, at det bliver end vanskeligere for de få, der i oprigtighed og ydmyghed ønsker af følge sin frelser. De mavnkristned indflydelse er skadelig for ungdommen. De fleste af dem, der foregiver at være Kristne, er lig verdens børn; skønt de bekender sig til at leve for Kristus, lever de kun for verden. Deres tro hindrer, dem ikke i at nyde verdens glæder. De bekender sig til at være lyset børn; men de vandrer i mørket og er nattens og mørkets børn. De, som vandrer i mørket, kan ikke elske Gud eller hafe et oprigtigt ønske om at forherlige ham. De kender ikke de himmelske stattes værd og herlighed og kan derfor ikke elske dem. De bekender sig til at være Kristne, fordi det anses for agtværdigt, og de har intet kors at bære. Ofte drives de af egennyttige bevæggrunde. Nogle af disse såkaldte Kristne kan overvære Danseselskaber og deltage i alslags fornøjelser. Andre går ikke så vidt, men er dog med til andre slags forlystelser, offentlige tilstelninger o.s.v. Og ingen kan hos sådanne personer se det mindste tegn på, at de er Kristne. Ingen kan se nogen forskel på deres og de vantroendes opførsel. Kristendomsbekendere, de ryggesløse og spottere er alle som ét. Og Gud regner dem for ét i sindelag og vandel.