Min mand og jeg overværede engang et møde, hvor vi fattede stor interesse for en broder som led af Tæring. Han bar bleg og afmagret. Han bad om Guds folks forbønner. Han sagde, at hans familie var syg, og at han havde mistet et barn ved døden. Han omtalte denne tilskikkelse med gråd. Han sagde, at han havde ventet en lang tid på at se broder og Søster White. Han troede, at dersom de bad for ham, ville han blive helbredet, Efter mødets slutning henledte brødrene vor opmærksomhed på ham. De sagde, at menigheden understættede denm at gabs gystry var syg, og hans hus og forenede sig i bøn for familien. Vi var trætte og følte os bekymrede for, at møderne skulle få et heldigt udfald, og ønskede derfor at blive undskyldt.