Den troende gør således en opofrelse for Kristi skyld, som hans samvittighed vil bifalse, og som viser, at han sætter så høj pris på det evige liv, at han ikke vil udsætte sig for at tabe det. Han føler, at det ville være bedre for ham at forblive ugift end at forene sig for hele levetiden med en, som elsker verden højere en Jesus, og som ville søge at lede ham bort fra Kristi kors. Men kun få indser faren ved at fatte kærlighed til en vantroende. Kun få af de unge fatter det ansvar, de påtager sig ved at indtræde i ægteskab. Det løfte, de der giver, knytter de to sammen for fremtiden med et bånd, som ingen uden Gud burde løse.