Hvad burde en Kristen gøre, når han kommer i en stilling, hvor hans religiøse principer bliver sat på prøve? Han burde sige med urokkelig bestemthed: "Jeg er en Kristen. Jeg tror, at den syvende dag i ugen er den bibelske Sabbat. Bor tro og vore principer vil lede os i modsatte retninger. Vi kan ikke leve lykkelig sammen; thi jeg lægger bind på at få en mere fuldkommen kundskab om Guds vilje. Jeg må stille mig mere og mere fra verden og søge at blive Jesus lig. Dersom du bedbliver at leve uden at se noget elskværdigt hos Jisus, noget tiltrækkende i sandheden, da vil du altid elske verden, som jeg ikke kan elske, medens jeg elsker de ting der hører Herren til, som du jikke kan elske. Åndelige ting bedømmes åndelige. Uden åndeligt syn vil du aldrig blive istand tl at fatte det krav, gud stiller til mig, eller forstå de forpligtelser, som påhviler mig lige overfor den Herre, jeg tjener; du vil derfor føle, at jeg forsømmer dig på grund af mine religiøse pligter. Du vil ikke blive lykkelig; du vil blive skinsyg over den hengivenhed, jeg udviser mod Gud, og jeg bliver alene med min tro. Når du kommer på andre tanker, tager mod Guds kald lærer at elske din frelser og kan vi slutte forbindelse."