Prædikanter, Lærere, Studenter og andre beskæftiger sig med megen tænkning, medens legemet er uvirksomt. Nerverne og Hjernen er virksomhed, men musklerne taber sin styrke, og der er inge lyst til at øve dem ved legemligt arbejde, fordi det synes besværligt. Håndens og Åndens arbejde må gå tilsammen; deri findes det rette lægemiddel. Der er mænd med ypperlige naturlige evner og anlæg, som kunne udrette dobbelt så meget som de gør, hvis de var mådeholdne i alt. De har ikke klare tanker. Deres ord er ikke kraftige nok, og der ligget ikke den åndens fylde i dem, som gør, at de trænger ind i tilhørernes hjerter. At føje appetitten og lidenskaberme fordunkler sindet, formindsker legemets styrke og svækker vor moralske sans.