Verdens forløser forstod, at føjelighed overfor sansernes krav ville lede til fysisk svækkelse og en støvet forstand, så man ikke kunne fatte hellige og evige tilg. Han vidste, at verden var henfalden til fråseri, og at dette ville virke skadeligt på moralen. Dersom menneskeslægtens fordærvede appetit var så stærk, at Guds søn måtte faste i næsten seks uger for minneskets skyld for at knække den magt, så er det stort for den Kristne at sejre, som Kristus sejrede. Det er en stærk fristelse for mennesket, når den fordærvede appetit fremsætter sit krav; denne fristelses styrke kan alene måles med den usigelige smerte, Kristus udstod i Ørkenen under sin lange faste.