Herren viste mig i et syn mange Sabbatshollers lighed med verden. Jeg så, at der derved sætter en skamplet på sin bekendelse og vanæreer Guds sag. De fornægter sin bekendelse. De indbiller sig, at de ikke ligner verden, men de ligner den så meget i klædedragt, i tale og omgængelse, at der ingen forskel er mellem dem. Jeg så dem pynte sit usle legeme, skønt de hvert øjeblik stod i fare for at kastes på smertens leje, dersom Gud skulle lægge sin hånd på dem. Når de da nærmer sig den sidste afskedsstund og hentæres af dødelig angst, bliver det et spørgsmål for dem: "Er jeg beredt til at dø? beredt til at stå frem for gud og aflægge regnskab for ham i dommen?" Spørg dem da, hvad de synes om at pynte sit legeme, og om de forstår, hvad det har at betyde at være beredt til at stå frem for Gud. De vil svare dig, at om de kunne leve livet om igen, ville de vende om fra sit forrige levnet, sky verdens tåbelighed, forfængelighed og stolthed, klæde sig sømmeligt og være et mønster for alle sine omgivene. De ville leve til Guds ære.