Er der ingen kærlighedslov, som bør adlydes? Har Gud givet de Kristne tilladelse til at dadle og fordømme hverandre? Er det agtværdigt eller ærligt at søge under forstilt venskab at udforske andres hemmeligheder og da søge at skade dem ved at offentliggøre, hvad de har betroet dig? Er det Kristelig kærlighed at sætte tillid til ethvert løst rygte eller at åbenbare alt, som kunne vække mistanke med hensyn til andres karakter for derved at skade dem? Satan glæder sig, når han kan bringe en af Kristi efterfølgere i vanerygte eller såre ham. Han er vore brødres anklager." Burde vi understøtte ham i hans værk?