Det smerter mig at sige, at nogle af vore menighedslemmer har ustylige tunger. Der er falske tunger, som elsker fortræd. Der er listige, hviskende tunger. De forstår at sladre, blande sig i andres sager og tale med forstilt alvor. Blandt disse sladerhanke ledes nogle af nysgerrighed, andre af skinsyge og mange af had mod dem, ved hvem Herren har talt for at irettesætte dem. Alle disse forskellige stemninger gør sig gældende. Nogle skfuler sine virkelige følelser, medens andre med iver udbreder alt det onde, de ved, om sin næste, eller som de mistænker ham for.