Det forekom mig, at alle maatte være i Hamoni med Gud og oplivet af hans Aand. Alt, hvad mine Øjne faldt paa, syntes at være forandret. Træerne var skjønnere, og Fuglene sang yndigere end nogensinde før; de syntes at prise Skaberen ved sin Sang. Jeg ønskede ikke at tale meget, af Frygt for, at denne Lyksalighed skulde forsvinde, og jeg skulde tabe den kostelige Overbevisning om, at Jesus elskede mig.