Da den Helligånd blev udgydt over den første Menighed, elskede brødrene hverandre. De "nød maden med fryd og Hjertets enfoldighed, idet de lovede Gud og havde yndest hos alt folket". Og "Heerren lagde daglig dem til Menigheden, som glev frelste". Der var kun få af disse første Kristne, og de var fattige og uden anseelse, men alligevel udøvede de en mægtig indflydelse, fordi de var verdens lys. De var en skræk for de ugudelige, hvorsomhelst deres karakter og lære blev bekendt. Derfor blev de hadede af de ugudelige og forfulgte endog til døden.