Satan søger stedse at opvække mistillid, uenighed og onde følelser blandt guds folk. Vi vil ofte blive fristede til at føle, at vore rettigheder krænkes, selv når der ingen virkelig grund er for en sådan følelse. De, som elsker sig selv mere, end de elsker Kristus og hans sag, vil stille sit eget først og ty til næsten ethvert muligt middel for at værne derom. Når de mener, at deres brødre har forurettet dem, vil de heller søge oprejsning ad Lovens vej end følge Frelserens forskrifter. Ja der er endog mange tilsyneladende samvittighedsfulde Kristne, hos hvem forfængeligheden og selvagtelsen er så stor, at de ikke vil gå alene til dem som de tror har feflet, for at tale om sagen på en Kristelig måde og bede sammen med dem. Splid, trætte og søgsmål mellem brødre er en skamplet på sandhedens sag. De, som tyr til en sådan fremgangsmåde, udsætter menigheden for fjendernes hån og spot, og mørkets magter glæder sig. De korsfæster sig selv Guds Søn og gør ham til spot. Ved at foragte Menighedens myndighed viser de tillige foragt for Gud, som grundlagde Menigheden.