Vi kender kun lidt til vore egne Hjerte og fatter ikke ret vor store trang til Guds nåde. Dette er årsagen, hvorfor vi nærer så lidt af den ømme medlidenhed, som Jesus udviser imod os, og som vi burde udvise mod hverandre. Vi bør komme ihu, at vore brødre er svage, fejlende skabninger ligesom vi. Antag, at en broder i uagtsomhed er bleven overilet af en fristelse og i modsætning til sin almindelige opførsel har begået en eller anden fejl; hvorledes skal man da forholde sig mod ham? Vi lærer af skriften, at mænd, som Herren havde benyttet til at udrette en eller anden stor gerning, undertiden fandtes skyldige i store synder. Herren lod ikke disse gå upåtalte hen, ej heller for forskød han sine Tjenere. Når de angrede sin synd, tilgav han dem, åbenbarede sig for dem og virkede gennem dem. Lad stakkels svage, dødelige skabninger betænke, hvor storlig de behøver, at Gud og deres brødre skal udvise medlidenhed og overbærenhed med dem. Lad dem vogte sig for, hvorledes de dømmer og dadler andre. Det kan let hænde, at vi falder i fristelse, og vi behøver, at der udvise mod den, der overiles af synd. "Med hvad Dom I dømmer, skal I dømmes, og med hvad Mål I måler, skal jeres måles igen."