Apostelen advarer de egensindige og selvtillidsfulde således: "Dersom nogen tykkes sig at være noget og dog er intet, bedrager han sig selv. ..... Enhver skal bære sin egen byrde." Den, der betragter sig som sine brødre overlegen, hvad Dømmekraft og erfaring angår, og foragter deres råd og formaninger, viser sig at være hyldet i et farligt selvbedrag. Hjertet er bedrageligt. Han burde lægge Bibelens Målestok på sig. Guds Ords undervisning er en pålidelig rettesnor for menneskenes liv og vandel, og skønt der er meget, som vil forvirre sindet og føre os på afveje, vil dog enhver, som i oprigtighed beder Herren om visdom, erholde vejledning på vejen. Enhver må til sidst stå eller falde for sig selv, ikke i overenstemmelse med det partis mening, som forsvarer eller modstår ham, ikke i overenstemmelse med noget enkelt menneskes omdømme, men efter den karakter, han selv har udviklet. Menigheden kan advare, råde og formane, men den kan ikke tvinge nogen til at handle ret. Den, som vedbliver at ringeagte guds ord, må bære sin egen byrde, - han må selv være ansvarlig for Gud og lide den straf, der følger på en sådan fremgangsmåde.