"Brødre! Om også et menneske bliver overilet af nogen synd, da hjælp en sådan tilrette, I åndelige, med sagmodigheds ånd! Men de til dig selv, at ikke også du bliver fristet! Bær hverandres byrder, og opfyld således Kristi lov!" Her stilles vor pligt tydelig for os. hvorledes er det muligt, at Kristi efterfølgere kan lægge så ledt mærke til disse skriftens formaninger? For ikke længe siden modtog jeg et brem, der omtalte en omstændighed, hvori en broder havde handlet noget uforsigtigt; og omendskønt det havde hændt for flere år siden, og det hele kun var en ubetydelighed, der ikke var værd at omtale, så erklærede dog brevets forfatter, at hun ingen tillid kunne have mere til nævnte broder. Hvis det ikke fandtes nogen større fejl i denne søsters levnet end denne, så ville det være mærkeligt; thi den menneskelige natur er meget svag. Jeg har stået og står fremdeles i brodersamfund med dem, som er skyldige i svage synder, og som endnu ikke har lært at se sine synder, som de er i Guds øjne. Min Herren bærer over med dem, og hvorfor skulle da ikke jeg? Han vil endnu ved sin ånd virke på deres Hjerter, så synden vil vise sig for dem overmåde syndig, ligesom den viste sig for Paulus.