Når den rette vej er så tydelig udlagt, hvorfor vandrer da ikke de, som bekender sig til at være Guds folk, på den? Hvorfor stunder de ikke efter, beder om og arbejder for at blive enssindede? Hvorfor nærer de ikke medlidenhed med hverandre og elsker hverandre som brødre i stedet for at gengælde ondt med ondt og spot med spot? Hvem er der, som ikke elsker livet og ønsker at se gode dage? Og dog hvor så efterkommer betingeserne herfor, nemlig at holde sin tunge fra ondt og sine læber fra at tale svig. Der er kun få, som ligner Frelseren i den sagtmodighed og ydmyghed, han udviste. Mange beder Herren om at blive ydmyge, men de vil ikke underkaste sig den nødvendige tugt. Når brøven kommer, når fristelser og småting, som forårsager fortræd, indtræffer, gør Hjertet opstand, og fra tungen løber ord, der er som giftige pile og dræbende hagl.