Jeg blev henvist til Abraham. Gud sagde til ham: "Tag din søn, din eneste, som du elsker, Isak, og gå du til Moria Land og ofre ham der til et brændoffer på et af bjergene, som jge vil vise dig." Abraham adlød. Han rådførte sig ikke med sine følelser, men i fuld tro og fortrøstning til Herren gjorde han sig færdig til rejsen. Med et Hjerte bristefærdigt af angst så han den ømme, kærlige moder beskkue forjættetsens søn med inderlig hengivenhed. Men han førte denne elskede søn bort. Abraham led; men alligevel lod han sig ikke bevæge til at sætte sig imod Guds Vilje. Pligtens strenge Kald var ham nok. Han vovede ikke at rådføre sig med sine følelser eller give efter for dem et eneste øjeblik. Hans eneste Søn gik ved siden af den lidende fader, talte livligt og fortroligt med ham, idet han gentagne gange nævnte ham ved navn, og spurgte så: "Men hvor er lammet til brændeojjer?" O, hvilken prøve for den trofaste fader! Engle beskuede cenen med beundring. Den trofaste Guds tjener bandt sin elskede søn og lagde ham på Reden. Han tog kniven for at ofre ham; men da råbte en Engel til ham: "Abraham, Abraham! læg ikke din hånd på drengen!"