En Prædikants hustru bør øve en vejledende indflydelse over mem, med hvem hun omgås, og hun kan være enten til hjælp eller till stor hindre. Enten samler hun med Kristus, eller også adspreder hun. Et selvopofrende sindelag og lyst til at virke for andres frelse spores ikke iblandt vore Prædikanters Hustruer. Man sørger for sig selv først, og dernæst kommer Kristus i betragtning; og undertiden stilles han endnu længere nede i rækken. En Prædikant bør aldrig tage sin hustru med sig, medmindre han ved, at hun vil være ham til hjælp i arbejdet, at hun kan tåle. holde ud og lide for at gøre godt og være sjæle til gavn for Kristi Skyld. De, som rejser med sine mænd, burde gøre det for at hjælpe dem i virksomheden. De må ikke vente at fritages for prøver og skuffelser. De må ikke tænke for meget på glade følelser. Hvad har følelser med pligten at bestille?