Prædikanternes Hustruer bør leve et Gudhengivent og bønnens liv. Men nogle syntes om en Religion, med hvilken der intet Kors er forbunden, og som ikke fordrer Selvfornægtelse eller anstrengelse hos dem. I stedet for at stå alene, stolende på styrke fra gud og bærende sit eget persomlige ansvar, har de i længere tid været afhængiet af andre og erholdt sit åndelige liv fra dem. Dersom de kun ville sætte sin tiltro og fortræstning til Gud, fæstne blikket på Jesus, og drage åndelig næring fra Kristus, det levende vintræ, hvor meget godt kunne de da ikke udrette, hvilken hjælp kunne de ikke yde sine ægtefæller og andre, og hvilken løn ville de ikkke til sidst få! "Vel, du gode og tro Tjener!" vil lyde som yndig musik for deres øren. Ordene:" Gå ind til din Herres glæde," vil lønne dem tusende gange for alle de lidelser og prøver, som de må udstå for at frelse dyrekøbte sjæle. De, som ikke vil benytte det talent, Gud har givet dem, vil gå glip af det evige liv.