Jeg har set den ømme kærlighed, Herren udviser mod sit folk, og den meget stor. Jeg så Engle svæve over de hellige med Vingerne udspredte over dem. Enhver svæve over de hellige ved Vingerne udspredte over dem. Enhver hellig havde en ledsagende engel. Dersom de hellige græd af mismod eller stod i fare, fløj Engelene, som stedse ledsagede dem, hurtigt op for at melde det, og Englene i Staden ophørte at synge. Da sendte Jesus en Engel til ned for at opmuntre dem og vågne over dem, at de ikke skulle forlade den trænge sti; men dersom de ikke agtede på disse Engels bevågenhed og ikke ville modtage trøst af dem, men vedblev at fare vild, da blev Englene sørgmodige og græd. De fløj opad med befetningen herom, og alle Englene i Staden græd og sagde derpå med høj røst: Amen. Men dersom de hellige fæstede sine øjne på belønningen foran dem og ærede Gud ved at prise ham, da har Englene de glade nyheder op til Staden, og Engele i Staden slog an på sine gyldne Harper og sang med høj røst: Halleluja! og Himlens hvælvinger genlød af deres yndige sange.