Derpå blev jeg ført til en verden, som havde syv Måner. Der så jeg den gode, gamle Enok, som var bleven forvandlet uden at smage Døden. På sin højre arm bar han en herlig Palmegren, og på hvert blad stod ordet "Sejer" skrevet. - Om hans hoved var en blændende hvid Krans og på Kranse blade, og midt på hvert blad stod ordet "Renhed" skrevet; og omkring bladet var mangefarvede sten, der funklede stærkere end stjernerne og kastede sit skin på bogstaverne og forstørrede dem. Bagved hans hoved var en bye, som omgav Kransen, og på buen var skrevet "Hellighed". Ovenover Kransen var en smuk Krone, der skinnede klarere en Solen. Jeg spurgte ham, om dettre var det sted, han blev ført til fra jorden. Han sagde: "Det er det ikke; Staden er mig hjem; jeg er kommen hid på besøg." Han gik omkring der, som om han var hjemme. Jeg bad min ledsagende Engel om at få lov til at blive på dette sted. Jeg kunne ikke udholde tanken om at komme til denne mørke verden igen. Da sagde Engelen: Du må gå tilbage, men dersom du forbliver tro, skal du med de 144.000 få lejlighed til at besøge alle kloderne og beskue Herrens Undergerninger.