Det forekom mig, at Guds Retfærdighed ligesom overskyggede hans Naade og Kjærlighed. Jeg var bleven oplært til at tro paa et evigt brændende Helvede, og jeg kunde ikke frigjøre mig fra den frygtelige Tanke, at mine Synder var saa store, at jeg ikke kunde faa Tilgivelse, og at jeg skulde blive evig fortabt. De skrækindjagende Beskrivelser, jeg havde hørt om Sjæle i Fordærvelsens Afgrund, gjorde et dybt Indtryk paa mit Sind. Prædikanterne skildrede i levende Træk de fortabtes Tilstand. De lærte, at Herren ikke vilde frelse andre end de helliggjorte. Guds Øjne var altid over os; enhver Synd blev nedskreven og vilde blive straffet. Herren selv holdt nøjagtigt Regnskab, og han anførte imod os hver eneste Synd, som vi begik.